GameCube

Så fandt den i udlandet meget populære anime-serie Naruto sin vej til GameCube i Europa. Spillets genre er fighter - altså to stk. anime-ninjaer, der står overfor hinanden og skal kæmpe, som vi kender det fra Soul Calibur II og Tekken-spillene.

Det er endnu engang bevist at de mærkeligste spil nu engang udkommer til Nintendos konsoller. Chibi-Robo kan med rette kaldes en rengørings-simulator, hvilket sikkert kan få de fleste gamere til at rende skrigende bort. Men når alt kommer til alt, har spillet faktisk både humor og charme, og det kan som bekendt redde en hel del.

Når Yoot Saito stikker hovedet op af sin æske og sender et nyt spil på markedet, så ved de fleste spilanmeldere allerede at tingene begynder at blive surrealistiske. Han er nemlig ikke en mand, der holder sig tilbage, når det kommer til mærkeligt design, utraditionelt gameplay og mystiske ideer... som for eksempel en kombination imellem et flipperspil og et strategispil, delvist styret med en mikrofon... yep surrealistisk.

Det er ikke let at være GameCube ejer for tiden. Der er længe til det næste Zelda-spil, og de største udgivelser for tiden er Dans med Mario, Fodbold med Mario eller Baseball med Mario. Det er sikkert glimrende spil, men det er alligevel en lettelse at se spillet Battalion Wars, som ikke har den velkendte blikkenslager i hovedrollen.

En tilbagevendende event på Nintendo-konsoller er spilserien Mario Party, der kombinerer de kendte Nintendo-figurer med masser af minispil samlet i et brætspils-lignende univers. Konceptet bør være velkendt for de fleste Nintendofile, og da Nintendo lader til at være tilfredse med den velkendte formel fra de tidligere spil, er alt altså som det plejer at være.

Så skal den stakkels Mario endnu engang støves af og hives ind i manegen. Denne gang er det en række fodboldbaner, der venter på blikkenslager og slæng. Det sker dog på yderst underholdende facon, hvor intensivt, hektisk gameplay hurtigt suger en til sig.

Man kan måske under sig lidt over, at vi ikke vader op til albuerne i Pokémon spil til Nintendo GameCube - Pokémon har trods alt været en knusende succes for Nintendo, og de har så sandelig ikke holdt sig tilbage på den håndholdte front. Men ikke desto mindre så har der været langt imellem Pokémon-spillene på GameCube så Pokémon XD falder på et tørt sted hvis man er fan.

De fleste kender nok kun Fire Emblem som de meget succesfulde rollespil til GameBoy Advance - men nu har serien så taget springet til Nintendo GameCube og sikke et succesfuldt spring det har været! Serien har beholdt sine kendetegn, så det vil være et absolut must have for enhver fan af serien.

Det måtte jo komme - et dansespil til Nintendo GameCube med hele Japans yndlingsblikkenslager i hovedrollen. Men kan Konami virkelig præsentere et dansespil, der kan sprænge rammerne for genren, eller bliver Dancing Stage Mario Mix endnu et let fordøjeligt og hurtigt gennemspillet dansespil?

Alene det, at et spil udkommer eksklusivt til GameCube påstemplet en 18 års aldersgrænse, gør det lidt interessant. At der så er tale om et first person adventure, gør det kun endnu mere lovende.

Maiken har engang udtalt, at "hvis nuttethed var kung-fu ville Nintendo have sort bælte". Og det kan hun jo på sin vis have ret i, for selvom Nintendo med Donkey Konga 2 forsøger at ramme et bredere publikum end med de traditionelle Nintendo spil, så kan de ikke løbe fra, at spillet oser af nuttet Nintendohed (det ord har jeg lige opfundet til formålet). Men hvis du allerede har et sæt bongotrommer til din GameCube, bør du under alle omstændigheder se nærmere på Donkey Konga 2.

GameCube har noget, som PS2 og Xbox eller måske snarere Sony og Xbox ikke har. Det er en lang traditionsrig spilhistorie, der har resulteret i nogle af de mest anerkendte og elskede serier, såsom Mario og Zelda. Men også den lidt lavere profilerede Star Fox har været med i tre konsolgenerationer. Denne gang står Namco for det nyeste spil i serien.

Ikke alene er det et glimrende rollespil, det er nok også det Nintendo GameCube spil, der har den længste (og mest intetsigende) titel. Baten Kaitos: Eternal Wings and the Lost Ocean er, som nævnt, et rollespil og i rollespil på Nintendo Gamecube hører sig naturligvis samlekort - det ved enhver, der har forstand på den slags.

Er der efterhånden noget, som Mario ikke har gjort? Mario Golf, Mario Kart, Mario Tennis... nu mangler vi bare Mario Ishockey, så er listen ved at være komplet. På den anden side, så er spil som dette noget af det Nintendo virkelig er berømte for at lave og det er spil som dette, der gør, at folk enten hader eller elsker Nintendo.

Lige fra barnsben af, lærer vi aldrig at gå tilbage til en fuser. Forældre, Falcks redningskorps, OBS programmerne på TV, og skolernes samlede korps af fysiklærere, har alle advaret os mange gange. Efter erfaringerne med floppet Resident Evil Outbreak, vil det derfor kun være naturligt at gå i en stor bue udenom alle nye Resident Evil spil. Heldigvis hørte ingen på redaktionen efter de gode råd i barndommen, så vi har med stor iver kastet os over Resident Evil 4.

Skal jeg være helt ærlig, så havde jeg svært ved at se det rigtig smarte i Donkey Konga. Spillet som sådan var da meget sjovt, men det virkede mest af alt som en teknisk gimmick, som man ville blive træt af få dage, efter man havde smidt sine surt opsparede skillinger hos spilforhandleren. Heldigvis følger Nintendo op på Donkey Konga med Jungle Beat, der har et mere solidt fundament.

At man kan koble en GameBoy Advance til sin GameCube ved de fleste sikkert godt - men hvor er lige det lige praktisk anvendeligt til andet end at vise din inventory og dit liv? Det er jo ikke som om alle Nintendo GameCube spil, er ved at flyde over med muligheder for at koble de to Nintendo maskiner sammen. Nu har vi i det mindste fået Four Swords Adventures, så vi kan bruge alle redaktionens fire GameBoy Advance konsoller på en gang.

Nu er spilmediets sejeste kvindelige hovedperson tilbage. Sidste år tog Retro Studios for første gang Samus Aran ind i den tredje dimension, og lod for første gang spilleren opleve det hele direkte gennem visiret i hendes power suit. Resultatet var seriens mest intense spil til dato. Endelig kan vi spille videre.

Hvis der er noget, Gamecube har nok af, så er det tutte-nuttede platformspil og halvdårlige konverteringer. Heldigvis er Tales of Symphonia ingen af delene, det er nemlig et nyt kapitel i en rollespils-serie, der indtil videre har været forbeholdt japanere og amerikanere. Et rigtigt RPG til Gamecube? Kan det nu passe?

Uanset hvad man synes om Nintendos buttede maskot Mario, så finder hans spil altid et publikum. Er man til puzzlespil kan man lide Dr. Mario. Golf-fans finder Mario Golf underholdende. Tennis-entusiaster morer sig med Mario Tennis. Hvis man kan lide platformspil kommer man ikke uden om Super Mario Bros. Hvordan ser det mon ud, hvis man kan lide rollespil?